Aftale mellem Dina og DaNet

 

 

 

Dina er et formelt netværk, der via sine vedtægter ejes af de 7 medvirkende institutioner (AAU, DJF, LR, FSL, DTU, KVL, Risø). DaNet er et uformelt netværk, der inden for sit formål koordinerer faglige aktiviteter. (Der deltager pt: AAU, KVL, DTU, SDU, Landsudvalget for Bygninger & Maskiner, Landsudvalget for Svin, Fødevareøkonomisk Institut, DVI, DJF, samt en række virksomheder)

 

 

6 projektgrupper inden for DaNet har modtaget bevillinger til projekter inden for forskningsprogrammet: Bæredygtig teknologi i jordbruget. SJVF, STVF og Fødevareministeriet har i den forbindelse betinget sig at der etableres et netværkssamarbejde mellem bevillingshaverne, herunder afholdes en række ph.d.-kurser inden for fagområderne. Der er afsat 2 mio kr. til formålet, der frigives, når bevillingshaverne gennem den valgte koordinator forskningschef Svend Christensen har fremsendt og fået godkendt planer og budget. Det er samtidig aftalt at koordineringen af aktiviteterne sker via DaNet, således at ikke blot bevillingshaverne, men alle relevante fagmiljøer i Danmark, kan nyde godt af netværksaktiviteterne og af de udbudte ph.d.-kurser.

 

 

Bevillingshaverne har valgt at professor Mogens Blanke over for forskningsrådene er ansvarlig for afholdelse af de planlagte ph.d.-kurser.

 

 

DaNet har i den forbindelse henvendt sig til Dina og forespurgt om Dina’s forskerskole kunne danne den formelle ramme omkring de udbudte forskerkurser.

 

 

På baggrund af drøftelserne i Dinas Bestyrelse 6/12 2002 er aftalt følgende koordinering mellem Dina og DaNet:

 

 

  1. Ph.d.-kurser og lign, der arrangeres i regi af DaNet indgår som en integreret del af Dinas Forskerskole. Dette udelukker dog ikke, at der kan arrangeres kurser i samarbejde med andre forskerskoler.
  2. Lederen af Dinas Forskerskole udpeger efter aftale med DaNet 1-2 nye eksperter til forskerskolens ledelse. Herved udvides forskerskolens faglige spektrum til også at omfatte teknologi i jordbruget.
  3. Forskerskolens ledelse aftaler med Mogens Blanke og Svend Christensen, hvilke kurser der afholdes i regi af Dinas forskerskole.

 

 

For at sikre en optimal koordinering mellem DaNets og Dinas aktiviteter gennemføres følgende:

 

 

Aftalen er baseret på Dinas ordinære bevillinger samt på DaNets bevilling fra Forskningsstyrelsen til finansiering af projektet ’Network- and Research School  activities in the research’ under forskningsprogrammet 'Sustainable technology in agriculture'.

 

 

Aftalen genforhandles senest i 2006 eller såfremt en af parterne måtte ønske dette.

 

 

Underskrifter

 

 

Dato:  19. august 2003                                                                           Dato:   15/8 2003

 

 

Svend Christensen                                                                                 Mogens Flensted-Jensen

Koordinator for DaNet                                                                          Chef for Dina