§1 |
Oprettelse, navn og placering |
| Stk.1 | Dina er oprettet i 1991 og fortsættes pr. 1. januar 1997 efter nærværende vedtægter som et forpligtende netværk, der formaliserer det tidligere Forskningsnetværk Dina. Netværket forbinder universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder. Parterne betegnes som Dinas medlemmer eller medlemsinstitutioner. |
| Stk. 2 | Dinas fulde navn er Dansk Informatiknet i Jordbrugsvidenskaberne med den engelske oversættelse Danish Informatics Network in the Agricultural Sciences. Akronymet Dina benyttes både på dansk og engelsk. |
| Stk. 3 | Medlemsinstitutionerne er pr. 1. januar 1997:
|
| Stk. 4 | Dina er åbent for nye medlemsinstitutioner, jf. 3 stk. 4.a. |
§2 |
Formål og opgaver |
| Stk. 1 | Dinas formål er at fremme anvendelse af informatik
inden for jordbrugssektoren ved at støtte og inspirere til koordinering
af forskning, udvikling og uddannelse.
Netværket skal fastholde og udvikle forbindelsen mellem medarbejdere og forsknings- og udviklingsaktiviteter ved universiteter, forskningsinstitutioner, rådgivningsvirksomheder og andre institutioner og virksomheder inden for informatik og jordbrug samt fastholde og udvide det internationale samarbejde. Under jordbrug regnes også veterinærmedicin, human ernæring, levnedsmidler, skov og landskab samt jordbrugets miljøforhold. Vægten skal lægges på anvendelse af informatik (dvs. læren om håndtering af information under udnyttelse af matematik, statistik, datalogi og informations- og kommunikationsteknologi) i jordbrugets forsknings- og udviklingsarbejde og på uddannelse i relation hertil, samt på samarbejde og formidling til slutbrugere. |
| Stk. 2 | Dette formål søges primært opfyldt gennem
følgende hovedaktiviteter, der alle foregår inden for rammerne
af institutionernes ordinære kompetencer vedrørende personaleledelse,
forskning og uddannelse:
|
§3 |
Bestyrelsen (The Dina Board) |
| Stk. 1 | Dina ledes af en bestyrelse, der har ansvaret for Dinas aktiviteter. |
| Stk. 2 | Hver medlemsinstitution udpeger ét medlem og én suppleant til bestyrelsen. |
| Stk. 3 | Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand. |
| Stk. 4 | Bestyrelsen træffer de overordnede beslutninger om
Dinas aktiviteter, idet den bl.a.
|
§4 |
Dinas daglige ledelse (Head and Deputy Head of Dina) |
| Stk. 1 | Chef og souschef skal begge være fastansatte videnskabelige medarbejdere ved en af medlemsinstitutionerne på mindst lektor- eller seniorforskerniveau. Der er tale om et deltidsjob, hvor Dina yder kompensation til vedkommendes institut / afdeling i henhold til det godkendte budget. |
| Stk.2 | Med ansvar over for Bestyrelsen varetager Dinas chef den
daglige ledelse, herunder bl.a. at
|
§5 |
Netkomite (The Dina Network Committee) og Indsatsområder (Priority Areas) |
| Stk. 1 | Netkomiteen nedsættes af Bestyrelsen og består af Dinas chef og souschef, forskerskolens leder, jf. §6, samt repræsentanter for Dinas aktive forskergrupper ved medlemsinstitutionerne. |
| Stk. 2 | Souschefen er formand for Netkomiteen. |
| Stk. 3 | Netkomiteen er et forum for koordiering af Dinas aktiviteter og skal normalt høres vedrørende indstillinger fra Dinas chef til Bestyrelsen |
| Stk. 4 | Dinas arbejdsprogram og budget skal indeholde fastlæggelse af indsatsområder. For hvert af disse udpeges en koordinator, der skal sikre samarbejdet, herunder koordinering af projektansøgninger, på tværs af faggrupper og institutioner. Koordinatorene betegnes Informationsteknologi-koordinatorer, eller kort IT-koordinatorer. Hver IT-koordinator skal årligt forelægge en rapport om indsatsområdets status for Netkomiteen. |
| Stk. 5 | Netkomiteen kan inddrages i evaluering af Dinas projekter, IT-koordinatorernes arbejde og Dinas forskerskole. Bestyrelsen og Dinas chef kan anmode Netkomiteen om at udarbejde evalueringer og statusrapporter. |
§6 |
Forskerskolen (Dina Research School) |
| Stk. 1 | Dinas forskerskole har som formål at bidrage med støtte og inspiration til forskeruddannelse af informatikkyndige medarbejdere til jordbrugsforskningen, til rådgivningstjenesten og til erhvervet. |
| Stk.2 | Dette arbejde skal foregå i et aftalt samarbejde med og inden for rammerne af ph.d. uddannelsesprogrammer ved universiteter og højere læreanstalter. |
| Stk. 3 | Forskerskolens leder skal godkendes af Bestyrelsen. Det skal være en videnskabelig medarbejder ved KVL på lektor- eller professorniveau. Arbejdets omfang, indhold og betaling eller kompensation skal fremgå af arbejdsprogrammet og det godkendte budget samt være aftalt med vedkommendes institut. |
| Stk 4. | I henhold til det godkendte budget og efter samråd med Dinas daglige ledelse udvælger lederen eksperter inden for informatikfagene og evt. andre fag til at deltage i planlægning af forskerskolen og dens aktiviteter. |
| Stk. 5 | Til ph.d. studerende inden for jordbrugsområdet skal forskerskolen planlægge og søge udviklet kursustilbud og -forløb med solidt indhold af informatik. Til ph.d. studerende inden for informatikfagene skal forskerskolen forsøge at tilbyde kurser og andre aktiviteter rettet mod anvendelser på jordbrugsområdet. |
| Stk. 6 | Forskerskolen skal skabe et forum/mødested for ph.d. studerende knyttet til Dina. |
| Stk. 7 | Forskerskolen skal medvirke til at skaffe midler til at understøtte ph.d. studier og til internationale ph.d. kurser og workshops . Det kan f. eks. foregå i regi af EU- eller nordiske forskernetværk, af NOVA (Nordic Forestry, Veterinary and Agricultural University) og i samarbejde med Forskerakademiet, ATV's erhvervsforskerudvalg o.a., jf. §8, stk. 3.b. |
| Stk. 8 | Den præcise form og betingelserne for økonomisk og anden støtte til den enkelte ph.d. studerende fastlægges af forskerskolens leder ud fra det godkendte budget. |
§7 |
Projekter og personer knyttet til Dina |
| Stk. 1 | Et Dina projekt er et projekt, hvor Dina er bevillingshaver, helt eller delvist. |
| Stk. 2 | Dina kan dog tilbyde andre projekter at få status som Dina projekt. Et sådant projekt får derved ret til at deltage i Dinas koordinerende aktiviteter. Projektets tilknytning til Dina skal godkendes af Dinas daglige ledelse. Dina har ingen myndighed over sådanne projekter i øvrigt. |
| Stk. 3 | Projektrapportering sker primært gennem de respektive værtsinstitutioner, men der stilles visse begrænsede krav om rapportering, f.eks. i form af fremlæggelse i Netkomiteen, links til projekternes homepage fra Dina-web, opdatering af disse etc. |
| Stk. 4 | Personer kan ikke opnå status som medlemmer af Dina. |
§8 |
Det økonomiske grundlag, budget- og regnskabsforhold |
| Stk. 1 | Alle Dinas fælles aktiviteter skal have en synlig finansiering. Det økonomiske grundlag for Dina, Dinas bevillinger, er dels den aftalte medfinansiering af Dina fra medlemsinstitutionerne, jf. stk. 4-6, dels projektmidler og andre midler, der er stillet til Dinas disposition fra institutionerne, forskningsrådene, Forskerakademiet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, o.a. |
| Stk. 2 | Dinas bevillinger forvaltes under ansvar over for Dina. De regnskabsføres ved den institution og det institut/afdeling, hvor aktiviteten foregår. Den pågældende institution oppebærer overhead efter gældende regler for eksterne midler. Der beregnes ikke overhead på medlemsinstitutionernes medfinansiering af Dina. Afrapporteringsformen fastlægges i forbindelse med bestyrelsens godkendelse af arbejdsprogram og budget. |
| Stk. 3 | Dinas budget består af et netværksbudget,
et forskerskolebudget og et projektbudget.
|
| Stk. 4 | Hver medlemsinstitution forpligter sig til at medfinansiere
aktiviteter i Dina. Denne medfinansiering udtrykkes ved at medlemsinstitutionen
tegner såkaldte andele efter de forholdstal, der er anført
i stk.5. Andelene indgår i Dinas bevillinger, jf. stk.1.
Hver medlemsinstitution berigtiger sine andele ved at afholde udgifter, levere opgaver eller overføre midler i henhold til Dinas arbejdsprogram og budget efter beslutning i bestyrelsen. Regnskab erlægges i form af aktivitetsregnskab eller timeregnskab i henhold til nærmere aftale. |
| Stk. 5 | Der gælder følgende forholdstal mellem andelenes
størrelse:
AAU: 1, DJF: 4, DTU: 1, FSL: 1, KVL: 6, LR: 1, Risø: 1. |
| Stk. 6 | Hver andel svarer til et af Bestyrelsen fastsat beløb. Ændring af forholdstal og fastlæggelse af andelens størrelse kan kun ske ved en enig beslutning i Bestyrelsen og med institutionernes godkendelse. |
§9 |
Forretningsorden, rettigheder mv |
| Stk. 1 | Bestyrelse og Netkomite fastlægger selv deres forretningsorden, herunder procedure for valg af Dinas daglige ledelse. |
| Stk. 2 | De enkelte institutioner afholder selv udgifter i forbindelse med deltagelse i Bestyrelsens arbejde. |
| Stk. 3 | Fordeling af rettigheder til forskningsresultater o.a. opnået for eller med tilskud fra Dinas bevillinger følger, med mindre andet særskilt aftales, de gældende regler for ansatte ved de pågældende institutioner. |
| Stk. 4 | Alle publikationer, programmer, web-sider o. lign. finansieret af Dinas midler skal indeholde tydelig reference til Dina, ligesom de normale regler for publicering og henvisninger ved de pågældende institutioner skal følges. |
| Stk. 5 | Dinas logo benyttes i forbindelse med Dina finansierede aktiviteter og Dina projekter. Dinas navn og logo er mønsterbeskyttet og ejes af KVL. Anvendelsen af logo'et skal følge de designmæssige principper. |
§10 |
Vedtægtsændringer, ikrafttræden mv |
| Stk. 1 | Ændringer i vedtægterne skal for at træde i kraft enstemmigt vedtages i Bestyrelsen efter høring i Netkomiteen og skal godkendes i institutionerne. |
| Stk. 2 | Vedtægterne træder i kraft med virkning fra 1. januar 1997. |
| Stk. 3 | Enhver medlemsinstitution kan med ½ års varsel
til d. 1/1 udtræde af Dina.
I tilfælde af et medlems udmeldelse eller ved nedlæggelse af Dina skal indgåede aftaler om ph.d. studerende og projekter så vidt muligt respekteres. Godkendt d. 30/6 1997.
|