Tidspunkt: Onsdag d. 11. marts 1998 kl. 10,30-16,30
Sted: Mødelokale 2, DTU Bygning 101, Indgang A, 1. sal, DTU Lyngby
Temadagen var arrangeret for at give Dina DTU lejlighed til at præsentere sig for de øvrige medlemmer af Dina og andre interesserede. Dina DTU involverer tre af DTUs enheder: Institut for Informationsteknologi (IT), Institut for Matematisk Modellering (IMM) og Institut for Konstruktions- og Styreteknik (IKS). Hvert af de tre institutter gav på temadagen korte præsentationer af typiske aktiviteter, og der var afsat god tid til spørgsmål og debat efter de enkelte indlæg. - Som et særligt punkt på programmet fremlagdes det foreløbige resultat af et arbejde med at definere et forskningsprojekt om rækkedyrkning. I arbejdet deltager forskere ved de tre institutter samt ved Forskningscenter Bygholm.
Til stede på temadagen var i alt ca. 25 personer, nemlig Dinas netkomité (som holdt møde kl. 9,30-10,25), oplægsholderne samt enkelte andre forskere fra de tre institutter, der står for Dinas aktiviteter på DTU.
De enkelte oplæg var sat til 10 min. og den efterfølgende diskussion til 15-20 min. - en plan, der i det store og hele holdt. Efter velkomst v/ Kaj Madsen, IMM skulle det første oplæg, Konstruktion af indlejrede systemer, have været holdt af Hans Rischel, IT (som også havde arrangeret temadagen), men Rischel var blevet syg, så punktet måtte aflyses. - På grund af referentens begrænsede faglige indsigt er det følgende i det væsentlige en opremsning af oplægsholdere og -titler med tilføjelse af enkelte stikord. For nærmere belysning af det faglige indhold henvises til oplægsholderne og deres institutter.
1. Henrik Reif Andersen: Verifikation af indlejrede systemer. Et indlejret system er software/hardware, der indgår som del af et samlet system. Dette kan f.eks. være et stykke legetøj, en mobiltelefon, en vaskemaskine, et Mars-køretøj. Især spørgsmålet om aftestning af sådanne systemer, f.eks. for baglås og andre fejl, blev belyst og drøftet.
2. Henrik Hulgaard: Konstruktion af VLSI kredse. "VLSI kreds" står for "very large scale integrated circuit", og dette begreb er centralt i bestræbelserne på at gøre hardware så kompakt og effektivt som muligt. En hovedpointe i behandlingen af disse spørgsmål udtrykkes kort i sætningen: "It's all software now."
1. Finn Conrad: Intelligent Control of Hydraulic Machines. Oplægsholderen uddelte kopier af korte artikler i bladet Forskning på DTU, 1995 nr. 2 og kommenterede dem, specielt et interview med docent Anders P. Ravn, Instituttet for Datateknik, DTU omkring "intelligente computere" og robotteknik. - Fem stikord til forskningen på IKS er: Machine Elements, Design Methodology, Control Engineering, Machatronics, Product Development.
2. Lars Hein, Instituttet for Produktudvikling (IPU): Mechatronics and Product Development of Agricultural Machinery. Lars Hein er direktør for konstruktionsafdelingen ved IPU, der er uafhængig af DTU, men arbejder tæt sammen med forskerne ved DTUs institutter, herunder IKS. Lars Hein præsenterede IPU, der nylig fyldte 40 år, og knyttede an til det samarbejde mellem DTU og jordbrugsforskningen, der er Dina DTUs overordnede mål.
3. Georg K. Christensen: Mobile Robots - Modelling, Simulation and Control. Som et rimelig simpelt, men karakteristisk eksempel inden for "mobile robots" teknik omtaltes støvsugning af et uregelmæssigt formet gulv, hvor det gælder om at "komme ud i hjørnerne" på mindst mulig køretid. Et parallelt problem med jordbrugsrelevans er græsslåning.
Kaj Madsen præsenterede kort instituttet og pegede på fagområderne for de tre følgende oplæg, dvs billedanalyse, operationsanalyse og numeriske metoder, som centrale for det samarbejde, der lægges op til i Dina DTU.
1. Bjarne Ersbøll: Billedanalyse anvendt i landbruget og relaterede områder. Der blev omtalt fem eksempler på teknikker, hvor billedbehandling indgår: 1) opmåling/optagning af roer (Danisco), 2) sortering af parketstave (Juncker), 3) skibsopmåling (Lindø), 4) estimation af luftstrømme i svinestalde (Danmarks Jordbrugsforskning), 5) segmentering af kød.
2. Niels Kjølstad Poulsen: Regulering og modellering ved IMM. Oplægget drejede sig om stokastisk kontrolteori, hvor to afgørende faser er 1) systemidentifikation, 2) adaptiv kontrol. - Den efterfølgende diskussion forsøgte at indkredse, hvad der er de centrale stokastiske problemer i forbindelse med projektet Rækkedyrkning.
3. Per Christian Hansen: Numeriske metoder til simulering og optimering. Numerikerens skal 1) kende algoritmer til forskellige problemers løsning, 2) kunne udvikle special-algoritmer, når det kræves, 3) kunne implementere de valgte algoritmer effektivt. IMMs samarbejde med solfysikere ved Aarhus Universitet omkring en stor simuleringsmodel blev omtalt som et eksempel på, hvordan man ved omhu med det metodiske kan opnå stærkt nedsat lager- og tidsforbrug.
Dette indslag, der var det centrale punkt på temadagens program, blev placeret om formiddagen efter de to oplæg fra forskere ved IT, således at emnet lettere kunne inddrages i diskussionerne efter de øvrige oplæg. Desuden sluttede eftermiddagen på forslag fra Mogens Flensted-Jensen med, at der blev brugt yderligere et kvarters tid på en afrundende diskussion af rækkedyrkningsprojektets muligheder. Oplægget om formiddagen var:
Martin Heide Jørgensen, Forskningscenter Bygholm: Dina forskningsprojekt inden for rækkedyrkning.
Som udgangspunkt er der følgende forudsætninger i rækkedyrkningsprojektet: 1) stor rækkeafstand, 2) selektiv behandling (radrensning), placeret gødskning, 4) kun undtagelsesvis pløjning, 5) kontrolleret færdsel i kørespor. Miljømæssigt interessante aspekter ved rækkedyrkning er dels, at der ikke bruges pesticid, idet ukrudt fjernes mekanisk, og at også energiforbruget er lavt (især pløjning koster megen energi). En særlig gruppe på Bygholm (ledet af Hans Jørgen Olsen) arbejder med billedbehandling under projektet: det drejer sig om, at maskinellet skal kunne "finde rækkerne" ved markarbejdet. - Martin Heide Jørgensen kom også ind på "CompuWeed" projektet og på, hvordan Bygholm og DTU fordeler de forskningsmæssige opgaver indbyrdes i et sådant samarbejde.
Diskussion: Blandt de synspunkter, der kom frem under temadagens afsluttende diskussion af rækkedyrkningsprojektet, nævnes følgende: - Det er vigtigt at skaffe flere markdata. - Ambitionerne må begrænses i passende grad. - Inden 1-2 år bør der kunne fremlægges visse tegn på resultater. - Forskere vil publicere, industrien vil se produktudvikling, begge dele er nødvendige. - Jordbrugets organisationer vil uvægerligt spørge: Kan det betale sig? (MHJ: Det vides ikke endnu, men jeg tror, at det i hvert fald bliver udgiftsneutralt). - Udviklingen af video-udstyr er lige så forrygende som af computere, det bør give optimisme. - Metoden skal i sidste ende være operationel for den almindelige landmand. - Til slut drøftedes kort, hvilke stillinger/lønmidler man kunne søge at allokere til projektet, og hvor lang tid det mindst bør have for at få succes.
Referat: Poul Einer Hansen
Author: webmaster@dina.kvl.dk. Updated: 16. marts 1998