http://www.dina.kvl.dk/~sestoft/databehandling/internet.html
Elektroniske postadresser har formen
sestoft@dina.kvl.dk, dvs. de består af et brugernavn
(sestoft) og et domænenavn (dina.kvl.dk).
Dette format, som kaldes RFC822, er i dag dominerende på Internettet.
E-postsystemer inden for enkelte firmaer eller institutioner benytter
undertiden andre formater.
Elektronisk post sendes og modtages ved hjælp af et særligt program, f.eks. Pine på DSRs server, eller f.eks. ved hjælp af Netscapes Messenger modul.
Du kan selv sende og modtage elektronisk post her på KVL hvis du får en konto på DSRs server. Henvendelse i EDB-barakken kl. 12-13. Så får du også en kort vejledning i Pine.
Det kan være svært at finde en bestemt persons epost-adresse, da der findes ikke noget fuldstændigt register over dem, ikke engang i Danmark. Der findes dog forskellige databaser man kan forsøge:
Telnet er et program der bruges når man vil køre på en anden maskine, for eksempel for at læse e-post. Ewan er en udgave af Telnet til Windows. Ewan bruges typisk til læse e-post på DSRs server. Det kan man gøre fra klasserummene, derhjemme eller hvor som helst i verden.
Ewan kan startes fra Windows ved at man klikker på programmets
ikon. Dobbeltklik derefter på DSR-KVL Internet Server.
Hvis en webside indeholder en henvisning af formen telnet://dvjb.kvl.dk vil Netscape
forsøge at starte Telnet eller Ewan direkte. For at få dette til at
virke kan det være nødvendigt at gå ind i Netscapes Edit |
Preferences | Navigator | Applications og skrive
C:\Windows\telnet.exe under Telnet Application.
2.2 Danske forskningsbibliotekers katalogdatabaser
Telnet benyttes også til at få forbindelse til forskningsbibliotekernes kataloger. Katalogerne for de danske forskningsbiblioteker og en lang række udenlandske biblioteker er gratis tilgængelige på denne måde. (Det gælder kun kataloger over bøger og tidsskrifter; artikeldatabaser er normalt ikke gratis tilgængelige via nettet. De findes på selve bibliotekerne).
Der findes en central samling henvisninger til de danske forskningsbibliotekers kataloger (og til nogle store folkebiblioteker) på http://www.dbc.dk/danweb/dandomain.html. Når du klikker på et katalog på den side, så starter Netscape en forbindelse til det pågældende biblioteks katalog, typisk med en web-grænseflade.
KVLs centralbibliotek er som bekendt DVJB, men det mangler på ovenstående liste. DVJBs webkatalog hedder Agroline og har adressen http://www.dvjb.kvl.dk/dvjbd/umagro01.htm. (Dets brugergrænseflade er ikke designet af noget geni). Klik på `WWW Agroline' og derefter den relevante database, f.eks. `Agroline bøger'.
DVJBs katalog dækker også nogle af KVLs institutbiblioteker som har mere specialiserede ting. Klik på `WWW Agroline' og derefter `KVLs institut-bøger'.
Fra DVJB har man gratis netadgang til en lang række tidsskrifter (artikler med fuld tekst) og til artikeldatabaser såsom Science Citation Index. Vælg `DVJB-DADS' eller `Web of Science' fra rullemenuen. Disse faciliteter virker kun inden for KVLs netadresser. Man kan altså ikke bruge dem fra en privat internetudbyder, men godt fra klasserummene, decentrene, DSRs server, institutterne osv.
Hvis du seriøst søger information fra et forskningsbibliotek, så
spørg bibliotekarerne: de ved præcis hvilke artikelbaser og kataloger
det kan betale sig at søge i.
3. Filoverførsel: FTP, File Transfer Protocol
FTP bruges til overførsel af filer (programmer, data, lyd, billeder). Masser af videnskabelige publikationer og videnskabeligt programmel (software) kan fås via ftp, det meste gratis. Men man skal betale for eksempelvis Danmarks Meteorologiske Instituts vejrradarbilleder, som også fås via ftp. Også mange firmaer stiller filer til rådighed, f.eks. tekniske datablade om deres produkter, rettelser til programmer de har solgt, osv.
Ftp kan køres fra Netscape ved at vælge File | Open
Location og skrive
f.eks. ftp://ftp.dina.kvl.dk/pub/. Desuden gives der
ofte adgang til ftp-arkiver direkte fra en hjemmeside på WWW. Det
betyder at det i dag er meget nemt at bruge ftp, hvis man kun er
interesseret i at hente filer.
Ftp kan også bruges til at aflevere filer til en fremmed datamat, men det kan ikke gøres inde fra Netscape. Brug programmet CuteFTP under Windows i stedet. Ftp er et godt alternativ til at sende filer med e-post, hvis man vil være sikker på at filerne ikke bliver mishandlet undervejs, eller hvis man skal overføre meget store datamængder.
Eksempler på FTP-arkiver:
Window |
Netscape News.
Der findes godt 11.000 såkaldte nyhedsgrupper (eller rettere, diskussionsgrupper) om alverdens emner. Samlet kaldes de undertiden for Usenet News. Nogle eksempler på nyhedsgrupper:
Man kan få samtlige nyhedsgrupper at se ved at vælge Options
| Show All Newsgroups i Netscape Messenger vinduet.
Den almindelige news-server på KVL er news.darenet.dk,
som tilhører Forskningsnettet. Den har et meget stort udvalg af
nyhedsgrupper. Hvis ikke Netscape kobler op til denne news-server, så
vælg Edit | Preferences | Mail & Newsgroups | Newsgroups
Servers | Add og skriv news.darenet.dk.
Kvaliteten af indholdet i nyhedsgrupperne varierer enormt fra gruppe til gruppe. Nogle grupper synes at være besat af vanvittige mennesker, andre indeholder nyttige oplysninger og civiliseret diskussion.
Generelt er kvaliteten bedre i de grupper som har en moderator (redaktør) til at godkende beskederne og sortere det værste bras fra. Bras omfatter f.eks. tilbud om at deltage i kriminelle pyramidespil (kædebreve); tilbud om tvivlsomme jobs af typen `tjen 10000 dollars om måneden i din fritid'; henvisninger til pornografisk materiale til ågerpriser; osv. Her er et eksempel:
Hello! Would you like to make thousands of dollars, quickly, legally, with NO CATCH? Then keep reading.... Please take a few minutes to read this article, it will change your life, just like it did mine. It's true! You can make up to or over $50,000 in just 4-6 weeks, maybe sooner! [...]Hvorfor følger alle mennesker ikke bare hans opfordring? Så kunne vi alle vælte os i penge uden nogensinde at arbejde. Hvorfor virker det lidt utroværdigt?
Hver besked (engelsk: posting) i en nyhedsgruppe har en begrænset levetid. Derfor kan Phoaks på adressen http://www.phoaks.com/ være nyttig. Det er en tjeneste der kigger nyhedsgrupperne igennem og uddrager henvisninger til websider fra beskederne. Selv efter at beskederne er smidt væk kan man altså finde mange af de websider der har været henvist til. Indekset er organiseret ligesom hierarkiet af nyhedsgrupper. Kig f.eks. i Phoaks under science.agriculture eller science.econ eller science.bio.microbiology eller hvad der nu interesserer dig.
For en del af de bedre grupper arkiveres de gamle beskeder, så man
kan søge i dem senere hen, men i de fleste nyhedsgrupper smides gamle
beskeder simpelthen væk. Søgemaskinen Altavista kan også søge i
nyhedgrupper; se nedenfor. Man kan
også søge i gamle beskeder med http://www.dejanews.com.
5. WWW, World Wide Web
World Wide Web (eller WWW eller The Web) er den tjeneste som
Internettet virkelig er blevet kendt for. Årsagen er at den er meget
nem at bruge både for informationsudbydere og deres `kunder'. WWW er
baseret på hypertekst, hvor en tekst kan indeholde
henvisninger (engelsk: links) til andre tekster. Hypertekst kendes
fra PC-programmers hjælpefunktioner, hvor der normalt er henvisninger
på kryds og tværs. Det specielle ved hypertekst på WWW er at de
enkelte tekster kan ligge hvor som helst på Internettet. Kapitel 1 og
2 af en bog kan ligge i København, kapitel 3 og 4 på Tasmanien, og
resten i Novosibirsk.
5.1 Hvordan virker WWW
Hyperteksterne på WWW er skrevet i HTML, Hypertext Mark-up Language. HTML er et tekstformateringssprog (engelsk: mark-up language) med specielle faciliteter til at inkludere henvisninger.
Dokumenter på WWW læses med en `browser' f.eks. Netscape Navigator. Når man klikker på en henvisning (hyperlink) til et andet hypertekstdokument, så vises dette dokument i browseren.
Dette sker ved at browseren sender en forespørgsel til den webserver der opbevarer teksten. Serveren sender HTML-teksten til browseren, som fortolker HTML-koderne og formaterer teksten sådan som den skal vises. Kommunikationen går via Internettet.
En henvisning (et `link') til et andet dokument kaldes også en URL, Uniform Resource Locator. Henvisningen kan for eksempel have formen `http://www.dina.kvl.dk/~sestoft/databehandling.html'. Første del (http) betyder at den teknik eller protokol, der skal bruges til at hente dokumentet, er HTTP, Hypertext Transfer Protocol. Anden del (//www.dina.kvl.dk) betyder at dokumentet ligger på den datamaskine på Internettet, der hedder `www.dina.kvl.dk'. Tredje del (/~sestoft/databehandling.html) betyder at dokumentet findes i filen med navn `databehandling.html' hos brugeren `sestoft' på den angivne datamaskine.
Som det fremgår af de foregående afsnit, så kan første del i stedet
for http være telnet eller ftp;
det betyder blot at browseren bruger henholdsvis Telnet og FTP til at
give adgang til det pågældende dokument.
5.2 Informationssøgning på nettet
Vælg Netscapes Net Search, eller gå direkte til en af
følgende søgemaskiner eller webindekser:
Selv foretrækker jeg Google der er behageligt fri for reklamer og roterende fis. Også Altavista er hurtig og dækker hele verden. Med Altavista kan man angive ret avancerede sammensatte søgekriterier, så man får færre men mere relevante søgeresultater. Se hvordan i Altavistas indbyggede hjælpefunktion.
Altavista kan også søge i nyhedsgrupper (kun beskederne fra den seneste måneds tid eller der omkring): klik på Find Results in: Discussion Group.
Nogle råd om informationssøgning:
En række websider tilbyder ikke blot information, men også egentlige tjenester. Disse fungerer ofte ved at der køres såkaldte CGI-programmer på webserveren, som behandler de indsendte data, hvorefter svaret sendes tilbage til brugeren.
Eksempler:
Opgave internet3 på løbeseddel 4 forklarer hvordan du kan bruge Notepad eller Wordpad til at redigere en hjemmeside i HTML. Umiddelbart er det formentlig nemmere at bruge Netscape Composer, eller at skrive hjemmesiden i Wordperfect eller Word og eksportere teksten i HTML-format, men det giver ikke nogen forståelse af hvad der foregår nedenunder: HTML-sproget.
Når du har redigeret din hjemmeside, så kan du offentliggøre den
for alverden. Det kræver at du har en epost-konto på DSRs server, at
du laver en mappe kaldet html i dit hjemmekatalog på DSRs
server, og at du lægger hjemmesiden som filen i
html/index.html. Se i øvrigt DSR-folkenes egen forklaring.
Hvis dit brugernavn hos DSR er sestoft, så kan din
hjemmeside nu ses fra hele World Wide Web under adressen
http://www.dsr.kvl.dk/~sestoft/.
5.7 Nogle råd om opsætning af en
hjemmeside
Du kan kigge andre websider i kortene ved at vælge View |
Document Source i Netscape. Så får du alle HTML-koderne at se.
Det svarer til Vis Koder i Wordperfect. Du kan gemme en
webside (med HTML-koder) på disken ved at vælge File | Save
As i Netscape. Bemærk at en webside og billeder på websiden
kan være ophavsretsligt beskyttede (copyrighted), så dette ikke er
lovligt.
Det er en god idé at samle Web-bogmærker til eget brug. Det er derimod ikke nogen god idé at forsyne sin hjemmeside med en kæmpe samling henvisninger til andre websider. De websider du henviser til kan skifte adresse, og så bliver henvisningen ubrugelig. En hjemmeside fuld af forældede henvisninger giver ikke noget godt indtryk. En `offentlig' samling af henvisninger skal altså vedligeholdes, og det er kun umagen værd hvis samlingen enten er lille eller meget nyttig. (I løbet af 11 måneder er 8 af henvisningerne på denne side flyttet eller nedlagt).
Læs Jakob Nielsens Top ten mistakes in web design.